Læge Dorothee Paul

Styrelsen for Patientsikkerhed har påbudt Læge Dorothee straks at sikre: 

1. forsvarlig varetagelse af lægeforbeholdt virksomhed, når der anvendes medhjælp
2. forsvarlig behandling med afhængighedsskabende lægemidler
3. forsvarlig behandling af patienter med kronisk sygdom
4. tilstrækkelig journalføring
5. udarbejdelse og implementering af tilstrækkelige instrukser for personalets kompetencer, ansvars- og opgavefordeling

Påbuddet kan ophæves, når Styrelsen for Patientsikkerhed ved et nyt tilsynsbesøg har vurderet, at det er forsvarligt.

Baggrund

Styrelsen for Patientsikkerhed gennemførte den 8. juli 2026 et varslet, reaktivt tilsyn med Læge Dorothee Paul. Baggrunden var, at vi havde modtaget en bekymringshenvendelse. 

Læge Dorothee Paul er en almen lægepraksis med én lægekapacitet. Der er ansat to sygeplejersker og en sekretær. Der er tilknyttet ca. 1.300 patienter.  

Vi gennemgik ni journaler ved tilsynet.

Vi har ved afgørelsen benyttet de oplysninger, der kom frem ved tilsynet, og som er anført i tilsynsrapporten. For en detaljeret gennemgang af fundene ved tilsynsbesøget henvises til tilsynsrapporten. 

Begrundelse for påbuddet

Forsvarlig varetagelse af lægeforbeholdt virksomhed

Ved tilsynsbesøget kunne vi konstatere, at der på behandlingsstedet blev udført lægeforbeholdt virksomhed af medhjælp uden den fornødne instruks herfor. 

Klinikpersonalet varetog flere lægeforbeholdte opgaver, fx halspodning og smear, men der forelå ikke skriftlige instrukser, som beskrev rammerne for dette, og hvornår lægen skulle inddrages. Personalet kunne desuden ordinere antibiotika mod ukompliceret halsbetændelse eller blærebetændelse, men der forelå ikke en skriftlig rammeordination. Øvrige ordinationer skete efter konkret delegation fra lægen.

Vi konstaterede under tilsynet, at et barn med feber, øresmerter og påvirket almen tilstand var blevet tilset af en sygeplejerske, som ordinerede antibiotika. Der blev ikke taget CRP, og det fremgik ikke af journalen, at der var foretaget en systematisk objektiv undersøgelse af barnet, eller hvorvidt der var konfereret med lægen. Sygeplejersken skiftede desuden præparatet dagen efter, uden at det fremgik, at der var konfereret med lægen. 

Vi konstaterede også, at en patient ved årskontrol for KOL beskrev brystsmerter ved fysisk anstrengelse. Patienten havde tidligere haft en blodprop i hjertet. Patienten blev vejledt om at anvende nitroglycerin og ringe 112 ved akutte brystsmerter. Det fremgik ikke af journalen, hvad der lå til grund for vurderingen, eller at der var konfereret med lægen.

Behandlingsstedet kunne ikke i tilstrækkelig grad redegøre for, at der var konfereret med lægen i de konkrete tilfælde. 

Personalet måtte give børne- og rejsevaccinationer samt ordinere visse lægemidler, men ledelsen havde ikke taget stilling til, om den sundhedsfaglige opgave blev udført på delegation fra lægen eller inden for sygeplejerskernes forbeholdte virksomhedsområde.

På baggrund af fundene lægger vi vægt på, at der ikke forelå tilstrækkeligt klare instrukser for delegation af lægeforbeholdt virksomhed, herunder anvendelse af receptpligtige lægemidler. Der forelå heller ikke klare rammer for anvendelse af lægemidler og vacciner inden for sygeplejerskernes forbeholdte virksomhedsområde.

Vi vurderer, at det udgør en risiko for patientsikkerheden, hvis forbeholdte opgaver ikke varetages inden for klare rammer og med en klar ansvarsplacering. 

Behandling med afhængighedsskabende lægemidler

Ved tilsynsbesøget konstaterede vi, at der i alle tre gennemgåede journaler for patienter i behandling med afhængighedsskabende lægemidler ikke forelå en plan for behandlingen.

En yngre kvinde havde gennem flere år fået fast behandling med hurtigtvirkende morfin uden, at det var begrundet i journalen. Det fremgik heller ikke, at der var taget stilling til lægeligt kørselsforbud. Personalet redegjorde for, at patienten ikke kørte bil. 

Ved interview med lægen blev det beskrevet, at patienter i behandling med afhængighedsskabende medicin blev set til kontrol ved læge én gang årligt og derudover fik fornyet recepter efter fremmøde ved praksispersonale. Der var ikke en instruks for, hvad en sådan konsultation skulle indeholde.

I et tilfælde konstaterede vi, at en patient havde indløst recept på 100 stk. benzodiazepin med én dags mellemrum, uden at der fremgik en begrundelse herfor i journalen.

Vi vurderer, at fundene under tilsynene er udtryk for manglende efterlevelse af vejledning om ordination af afhængighedsskabende medicin, hvilket udgør en betydelig risiko for patientsikkerheden. Vi har lagt vægt på, at manglende efterlevelse indebærer en risiko for at fremkalde eller vedligeholde afhængighed og øvrige bivirkninger ved brug af disse lægemidler og i øvrigt føre til behandling, som ikke er fagligt indiceret. 

Ligeledes er det vores vurdering, at den manglende instruks for konsultation af patienterne ved receptfornyelse udgør en risiko for patientsikkerheden, idet der dermed ikke sikres en relevant og tilstrækkelig revurdering af indikationen for behandlingen.

Behandling af patienter med kroniske sygdomme

Ved tilsynet konstaterede vi, at det var gennemgående, at der hos patienter med kroniske lidelser ikke fremgik en tilstrækkelig behandlingsplan af journalen.

Hos en patient var der i forbindelse med en årskontrol for diabetes påvist et forhøjet blodtryk og forhøjet langtidsblodsukker (HbA1c). Patienten fik flere præparater mod sukkersyge. Der var ikke blevet foretaget medicingennemgang, justeret i behandlingen eller lagt en plan for videre opfølgning. 

Hos en patient, som var kendt med diagnosen KOL, var der gået mere end to år siden patienten havde fået foretaget kontrol af sin lungesygdom.

Hos en anden KOL-patient var det i forbindelse med kontrol hos sygeplejerske anført, at medicin mod osteoporose var seponeret, men der fremgik ikke en plan for opfølgning, og i et lægenotat 1,5 år tilbage var det anført, at næste DEXA-skanning skulle udføres i 2026.

Vi konstaterede, at der ikke i alle tilfælde var overensstemmelse mellem Fælles Medicinkort (FMK) og den medicin, som patienten fik. 

Hos en patient, der var kendt med forhøjet blodtryk, blev der udstedt recept på blodtryksmedicin til et års forbrug. Patienten var sidst set til årskontrol i anden lægepraksis to år tidligere, og der forelå ved receptudstedelse ikke en plan for, hvornår der skulle følges op på behandlingen.

Behandlingsstedet redegjorde for, at deres vanlige praksis var at tjekke datoen for seneste kontrol inden fornyelse af medicin mod kronisk sygdom.

Det er vores vurdering, at det udgør en risiko for patientsikkerheden, hvis der ikke lægges tilstrækkelige behandlingsplaner eller følges relevant op på effekt og eventuelle bivirkninger af medicinsk behandling mod kroniske sygdomme som KOL, diabetes og forhøjet blodtryk, da en utilstrækkelig regulering bl.a. kan bidrage til udvikling af komplikationer, ligesom eventuelle komplikationer kan overses, hvis der ikke følges tilstrækkeligt op.

Journalføring

Vi konstaterede, at der ikke blev udført journalføring i overensstemmelse med bekendtgørelse nr. 1361 af 24. november 2025 om autoriserede sundhedspersoners patientjournaler (journalføringsbekendtgørelsen), vejledning nr. 10238 af 1. december 2025 om journalføring i almen praksis og speciallægepraksis og vejledning nr. 10239 af 1. december 2025 om sygeplejefaglig journalføring. 

Indhold, form og sprog i journalen

På tilsynet konstaterede vi, at personalet kunne ordinere antibiotika mod halsbetændelse eller blærebetændelse, men der forelå ikke en skriftlig rammeordination. Behandlingsstedet redegjorde for, at alle øvrige ordinationer skete efter konkret delegation fra lægen, men det fremgik i flere tilfælde ikke af journalen, at der var konfereret med lægen.

Lægen blev først klar over dette i forbindelse med tilsynet. 

Vi vurderer, at det udgør en risiko for patientsikkerheden, hvis det ikke tydeligt fremgår af journalen, at der er indhentet rådgivning fra lægen, da det dermed ikke er klart, på hvilket grundlag behandlingen er iværksat.

Vi konstaterede, at behandlingsstedet anvendte fraser, fx ved kronikerkontroller og ved kontrol af patienter i behandling med afhængighedsskabende lægemidler. Der var flere eksempler på, at teksten ikke var tilpasset den konkrete patientkontakt. Det gjaldt for en patient, som kom til årskontrol for type 2-diabetes samt en patient, der fremmødte til receptfornyelse af afhængighedsskabende medicin. Hos en anden patient, som var i fast behandling med hurtigtvirkende morfin, fremgik det af frasen, at patienten var informeret om forholdsregler ved kørsel, men der var ikke udstedt et lægeligt kørselsforbud. Personalet oplyste dog, at patienten ikke kørte bil, og det derfor af den grund ikke var nødvendigt med et lægeligt kørselsforbud. Frasen var dog ikke blev tilrettet.

Vi vurderer, at det udgør en risiko for patientsikkerheden, når indholdet af fraserne ikke tilpasses den konkrete patient, idet journalføringen dermed ikke indeholder korrekte oplysninger om patienten. 

Informeret samtykke

Vi konstaterede under tilsynsbesøget, at behandlingsstedet ikke havde en systematisk praksis for journalføring af det informerede samtykke. De redegjorde i de konkrete tilfælde for, at patienterne havde fået information om behandlingen og mulige bivirkninger samt givet samtykke til behandlingen, men at dette blot ikke var journalført. 

Vi vurderer, at den utilstrækkelige journalføring af indhentelse af informeret samtykke udgør en risiko for patientsikkerheden, da grundlaget for behandlingen så ikke fremgår klart af journalen. 

Samlet vurdering vedr. journalføring

Vi vurderer, at de beskrevne grundlæggende og gennemgående mangler i form af ikke journalført konference med lægen, anvendelsen af fraser og manglende journalisering af informeret samtykke rummer en betydelig fare for patientsikkerheden både med hensyn til sikring af kontinuitet og kvalitet i pleje og behandling af den enkelte patient.

Instrukser

Styrelsen henviste til vejledning nr. 9001 af 20. november 2000 om udfærdigelse af instrukser og oplyste, at instrukserne har til formål at sikre en ensartet og sikker patientbehandling samt at forebygge tvivlssituationer hos personalet i forhold til behandling, hvor undladelse eller forkert udførelse umiddelbart kan medføre alvorlig risiko for patienten. Instrukser sikrer således klarhed om ansvars- og kompetencefordelingen for den sundhedsfaglige behandling mellem alle ansatte personalegrupper, og hvilke procedurer personalet skal følge for, at behandlingen kan ske med den fornødne omhu og samvittighedsfuldhed.

Ved tilsynet konstaterede vi, at behandlingsstedet ikke havde instrukser og alene anvendte instrukser fra medibox, som ikke var tilpasset klinikkens arbejdsgange. De redegjorde for, at instrukserne blev anvendt som kilde til baggrundsviden om forskellige kliniske tilstande og ikke som egentlige instrukser.

Lægen var til stede i klinikken tre timer dagligt og tilgængelig på telefon i den øvrige åbningstid. På dage, hvor lægen ikke var tilgængelig, havde lægehuset en aftale med to andre lægehuse i området om at hjælpe med patienter og sparring til sygeplejersker. 

Vi konstaterede, at sygeplejerskerne i nogle tilfælde varetog sundhedsfaglige opgaver, som de ikke kunne forventes at have kompetencer til via deres uddannelse, og uden at der forelå en skriftlig instruks. 

Personalet varetog kronikerkontroller, men opgaven var ikke beskrevet i en skriftlig instruks. Der var udarbejdet fraser, der fungerede som en tjekliste for personalet, men der var i nogle tilfælde flere udgaver af fraserne, og det var op til personalet selv at bestemme, hvilken de ville bruge. 

Ifølge lægen blev komplicerede patienter set af lægen eller en fælles konsultation med både lægen og sygeplejerske, men der var flere eksempler på, at komplekse og multisyge patienter blev set til årskontrol ved en sygeplejerske, og der var således ikke en klar afgrænsning af, hvilke patienter der skulle ses ved henholdsvis sygeplejerske og læge.

Nogle akutte patienter blev set af sygeplejerske. Lægen beskrev, at børn under ½ år skulle ses af en læge, men der var i øvrigt ikke klare rammer for visitation af akutte patienter. 

Personalet beskrev, at patienterne ofte henvendte sig med flere problemstillinger, men der var ikke klare retningslinjer for, hvordan lægen skulle involveres. Sygeplejerskerne oplyste, at de altid konfererede med lægen ved tvivl. 

I forbindelse med en årskontrol for KOL foretog sygeplejersken vurdering af et modermærke og foreslog henvisning til hudlæge, hvilket patienten afviste. Der blev planlagt for observation af modermærket. 

Hos en patient, der blev tilset af en sygeplejerske grundet et snitsår i fingeren, fremgik det ikke, at der var undersøgt for neurovaskulære forhold eller seneskade. Patienten fik stivkrampevaccine og en forbinding. 

Vi vurderer, at fraværet af instruks for delegation af lægeforbeholdt virksomhed og øvrige sundhedsfaglige opgaver, herunder personalets kompetencer, ansvars- og opgavefordeling rummer en betydelig risiko for patientsikkerheden, idet instrukserne har til formål af sikre en ensartet og sikker patientbehandling samt at forebygge tvivlssituationer hos personalet i forhold til behandling, hvor undladelse eller forkert udførelse umiddelbart kan medføre alvorlig risiko for patienten.

Vi finder desuden anledning til at oplyse, at ledelsen – ud over udarbejdelse af instrukser – også har ansvaret for:

·       at instrukserne er kendt af personalet

·       at instrukserne har en sådan udformning, omfang og placering, at de er anvendelige i det daglige arbejde

·       at nyansatte og vikarer introduceres til afdelingens instrukser

·       at påse, at arbejdet udføres i overensstemmelse med de udarbejdede instrukser

Vi skal i øvrigt henlede opmærksomheden på, at der stilles visse formelle krav til instrukserne. Det er således et krav, at instrukserne løbende opdateres, at instruksen indeholder dato for ikrafttrædelse og for seneste ajourføring, og at instruksen angiver, hvem der har udarbejdet instruksen, jf. de principper der fremgår af vejledning nr. 9001 af 20. november 2000 om udfærdigelse af instrukser.

Samlet vurdering

Styrelsen for Patientsikkerhed vurderer, at fejlene og manglerne i relation til varetagelse af lægeforbeholdt virksomhed, forsvarlig behandling med afhængighedsskabende lægemidler og af patienter med kronisk sygdom, journalføring og instrukser udgør kritiske problemer af betydning for patientsikkerheden. 

Vi lægger vægt på omfanget af uopfyldte målepunkter, og at der er tale om mangler vedrørende behandling med afhængighedsskabende lægemidler, som kræver en særlig opmærksomhed. Manglerne var i flere tilfælde gennemgående og vurderes at have et større omfang, særligt vedrørende organisering, delegation af lægeforbeholdt virksomhed samt behandling med afhængighedsskabende lægemidler.

Selvom vi vurderer, at der er tale om kritiske problemer af betydning for patientsikkerheden har vi vurderet, at et påbud om at rette op på forholdene aktuelt vil være tilstrækkeligt for, at der kan rettes op på patientsikkerheden på stedet, idet der er tale om en forholdsvis lille klinik, som kender patienterne godt, og som har kompetencerne til at sikre, at de sundhedsfaglige forhold bringes i orden fremadrettet.