.svg)
Sundheds- og Kirkeministeriet har konstateret, at en bestemmelse i sundhedsloven ikke er blevet sat i kraft som forudsat. Det kan have haft betydning for enkelte borgere med bopæl i Danmark, som er sygesikret til udgift for et EØS-land, det vil sige borgere, hvor Norge, Island eller Liechtenstein er økonomisk ansvarlig for udgifter til borgernes sundhedsydelser.
Bestemmelsen i sundhedsloven (§ 7, stk. 5) fastslår, at disse borgere ikke kan søge refusion i Danmark til udgifter til sundhedsydelser modtaget i et andet
EU/EØS-land.
Den manglende ikraftsættelse kan have betydet, at nogle borgere er blevet henvist til at søge refusion i det EØS-land, som de er sygesikret til udgift for, selv om de efter reglerne også kunne søge refusion efter danske regler. Det kan i nogle tilfælde have medført, at borgere har fået mindre i refusion, end de ellers kunne have haft ret til, hvis de havde søgt refusion fra Danmark.
Borgere, der mener at være berørt, kan rette henvendelse til den region, hvor de bor, som behandler ansøgninger om refusion.
Bestemmelsen i sundhedslovens § 7, stk. 5, er nu sat i kraft, så borgere, hvor Norge, Island eller Liechtenstein er økonomisk ansvarlig for udgifter til borgernes sundhedsydelser, skal søge refusion i det EØS-land, som de er sygesikret til udgift for.