Ledige stillinger

Har du lyst til at arbejde sammen med os i Styrelsen for Patientsikkerhed?

Her finder du alle ledige stillinger i Styrelsen for Patientsikkerhed. Vi er ca. 360 medarbejdere fordelt på adresser i København, Randers,  Kolding og på Færøerne. Ønsker du at se ledige stillinger i hele koncernen, kan du finde dem på Indenrigs- og Sundhedsministeriets hjemmeside

Du er velkommen til at tilmelde dig vores jobagent. Så får du besked, når der dukker nye jobmuligheder op. Da stillinger i staten skal annonceres offentligt, behandler vi ikke uopfordrede ansøgninger. 

Tilmeld dig vores jobagent

Løntilskud, fleksjob og virksomhedspraktik

Vi tilbyder mulighed for ansættelse i løntilskud, fleksjob og virksomhedspraktik. Disse stillinger kan søges uopfordret. 

Læs om ansøgning og ansættelse i løntilskud, fleksjob og virksomhedspraktik

Når du søger stillinger hos os

Vil du søge en af vores skal du sende ansøgningen til os elektronisk via stillingsannoncen. Du skal vedhæfte en fil med din ansøgning, dit cv og kopi af dine eksamensbeviser mv.

  • send din ansøgning elektronisk via linket under ansøgningen
  • vedhæft alle relevante dokumenter (fx cv og eksamensbeviser)
  • tjek, at din mailadresse er tastet korrekt, inden du trykker "SEND"
  • tjek kvittering for modtagelse.

Du modtager automatisk en kvittering, når vi har modtaget dit ansøgningsmateriale, som du har sendt os elektronisk.

Efter ansøgningsfristens udløb kontakter vi de ansøgere, vi gerne vil se til en uddybende jobsamtale. Er du blandt dem, vi vil indkalde til samtale, ringer vi dig op for en aftale. Samtalen tager normalt en times tid og finder som regel sted der, hvor du søger ansættelse.

Er det dig, vi vil tilbyde ansættelse, bliver du kontaktet af enhedschefen eller sektionslederen fra den pågældende enhed med tilbud om jobbet. Din ansættelse sker selvfølgelig under forudsætning af, at vi kan nå til enighed om løn- og ansættelsesvilkår. Du vil blive kontaktet af din tillidsrepræsentant i Styrelsen for Patientsikkerhed om dine forventninger til lønnen, som derefter bliver forhandlet af tillidsrepræsentanten og en personalekonsulent fra HR. 

Øvrige ansøgere, der har været til samtale, vil hurtigst muligt få et begrundet afslag per telefon. Skriftlige afslag sender vi efterfølgende.

Aktuelle ledige stillinger